Til overvejelse:

Forleden hørte jeg udtrykket om en menighed, at den ”serverede det klassiske kristne budskab i en ny indpakning”. Det er der mange menigheder der forsøger, de fleste uden større succes. Enten forsvinder ”det klassisk kristne” aldeles i den ”ny indpakning”, eller ”det klassisk kristne” smittes i den grad af den ”ny indpakning”, at Evangeliet forvanskes til ukendelighed.

Det er indlysende, at samfundet og kulturen løbende ændre sig, og dermed også sproget og måden at kommunikere på, men Evangeliet siger Paulus, ”er Guds kraft til frelse for enhver, som tror” (Rom.1.16) og troen kommer — eller kommer ikke — af det der høres (Rom.10.17), derfor er det yderst afgørende, at alt det der omgiver ordet under en gudstjeneste fremmer ordet, underbygger ordet, og ikke afleder deltagerne i gudstjenesten væk fra ordet.

I lignelsen om ung vin på nye lædersække hører vi ofte, at den unge vin bør hældes på nye sække, så bevares begge dele, men ofte glemmer man advarslen mod at hælde ung vin på gamle lædersække; for da sprænges sækkene, og vinen går til spilde og sækkene ødelægges (Mt. 9.16-17). Vigtigt er altså at form og indhold gensidigt støtter og opbygger hinanden — matcher hinanden.

Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge Herrens ord, fortæller Salme 119, vers 9. os. Profeten Jeremias udtrykker det sådan her:

Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle (Jer. 6.16).

Se dig omkring, hvordan forkyndes og serveres Guds ord der hvor du bor, beskytter og bevarer vinsækken vinen, eller er Evangeliet blevet udvandet til popsmart underholdning? Søg fædrenes gamle stier, og du vil finde vejen til det gode, du vil få opskriften på hvordan din sti holdes ren, og du vil finde den nødvendige hvile for din sjæl i kaotisk tid, som kun det hele og fulde Evangelium kan give dig!