Om os

HVAD TROR VI PÅ

Jesus Kristus er den eneste og levende Guds søn

Vi er en kristen kirke, der bygger på åbenbaringen af at Jesus Kristus er den eneste og levende Guds søn. Vi er en del af hans kirke, som består af alle kristne, der er købt fri af helvedet gennem alle tider.


Jesus sagde: Jeg vil bygge min kirke.


Da det er Jesus, der bygger kirken er det vores opgave, at adlyde og bygge som han vil. Måden han vil bygge kirken på er detaljeret beskrevet i Bibelen, som er hans ord.
Derfor hedder vi “Bibelværkstedet” – for vi søger ikke at bygge et eller andet menneskes vision, men Guds. Og hans vision er at vi skal helliges, og derefter gå ud og gøre andre til hans disciple idet vi døber dem i Faderen, Sønnen og Helligåndens navn.

 

HVAD TROR VI PÅ

Medlemsskab:
Beskrivelse af medlemsskab i BibelV.

Vi lever i en verden og en tid, hvor mange mennesker er ensomme og rodløse vi ønsker at gå imod denne tendens. Derfor har vi i fællesskab udarbejdet denne skrivelse.

Da det er Jesus, der bygger kirken er det vores opgave, at adlyde og bygge som han vil. Måden Han vil bygge kirken på er detaljeret beskrevet i Bibelen, som er hans Ord. Derfor hedder vi “Bibelværkstedet” – Vi søger ikke at bygge på et eller andet menneskes vision, men prøver at følge Guds. Og hans vision er at vi skal helliges, og derefter gå ud og gøre andre til hans disciple idet vi døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

 

Om dåb:

Vi tror på Jesu Kristi forordning om dåb i vand ved neddykkelse efter omvendelse til tro på Ham. 

Vi lader os døbe fordi:

-Dåben hører med til Guds frelsesplan. Guds Ord siger: “Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst.” (Mark. 16:16) 
Dermed ikke sagt at dåben frelser. Troen frelser – og dåben er pagtstegnet på den frelsende tro.

-Den troende derved tilkendegiver et brud med det gamle liv og den faldne menneskenatur, og giver sit ja til det nye liv i Kristus Jesus og til guddommelig natur. (Rom. 6:1-14) 
Vi lader os døbe på egen bekendelse og omvendelse og tro på Herren Jesus. Vi døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Fælles om nåden – BibelV´s læresætninger:

BibelV tror på og fastholder de sandheder, som er beskrevet i de tre oldkirkelige og økumeniske bekendelser:

Den Apostolske Bekendelse
Den Nikænske Bekendelse
Den Athanasianske Bekendelse

 

Vi tror på:

  • Guddommens enhed og treenighed.
  • Jesu undfangelse ved Helligånden, Hans fødsel af jomfru Maria, hans syndfri liv, forsonende død, sejrrige opstandelse, himmelfart og vedvarende forbøn for de hellige og Hans snarlige genkomst.
  • Bibelen er Guds inspirerede og ufejlbarlige ord.
  • Den menneskelige naturs absolutte fordærvelse og nødvendigheden af omvendelse og genfødelse ved troen på Jesus Kristus som Guds Søn.
  • Evig fortabelse for dem, som forkaster evangeliet.
  • Den troendes retfærdiggørelse og helliggørelse ved Jesu forsonende død og Hans opstandelse.Kristi forordning om dåb i vand efter omvendelse til tro på Ham.
  • Dåben med Helligånden og de medfølgende tegn.
  • Nadveren som et pagtsmåltid hvor vi ihukommer hans offerdød.
  • Muligheden for at falde ud af nåden.
  • Helligåndens nådegaver til menighedens opbyggelse.
  • De ny-testamentlige tjenester som Kristi gaver til menigheden: apostle, profeter, evangelister, hyrder, lærere, ældste, menighedstjenere og menighedstjenerinder.
  • At ægteskabet er ordineret af Gud. “Han skabte dem som mand og kvinde og sagde: “derfor skal en mand forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød”” (Matthæus 19:4-5). Ægteskabet er skabt til at være et eksklusivt forhold – en livslang og trofast forening mellem en mand og en kvinde. Dette forhold mellem en mand og hans hustru skal være en parallel af forholdet mellem Jesus Kristus og kirken. (Efeserne 5:23-30)
  • At frelsen kommer fra jøderne, at de er elsket på grund af udvælgelsen og at vi derfor beder for dem og deres frelse samt velsigner dem og staten Israel

Fællesskab om kaldelsen:

Når en kristen er blevet døbt, bør denne altid efterfølgende indtræde i et menighedsfællesskab, således som det også var tilfældet i menighedens allerførste tid.
Kristenliv kan ikke leves alene.
Et menighedsfællesskab er et tros-, arbejds, ejendoms- og lidelsesfællesskab.
Menigheden er familie – vi ser på hinanden som brødre og søstre.
Bibelværkstedet tilstræber et menighedssyn grundet på Guds Ord. Gud som har givet os synet, vil også give nåde og visdom til at efterleve det, så vi når Hans mål for menigheden.

 

En del af noget større:

Det hører med til vores menighedssyn, at vi ser os som en del af en langt større sammenhæng. Derfor tror vi på og praktiserer samarbejde med andre kirker og menigheder på så mange områder som muligt, og er bl.a. en del af fællesskabet i Evangelisk Alliance.

 

Menighed betyder bevarelse:

I Menigheden har Gud bl.a. Sat hyrder til at vogte sin hjord. Disse har fået ansvar for dem, Gud har betroet i deres varetægt.

Ved at unddrage sig et tilhørsforhold til en menighed, unddrager man sig let den tugt og vejledning og formaning, som er nødvendig, og som Gud lader os få del i gennem de tjenester, han har sat i menigheden og betroet den opgave.

 

Menighed betyder sund vækst:

Alle kristne har brug for oplæring i Guds Ord og i tjeneste for ham – for discipelskab.
Gud har sat hyrder og lærere i sin menighed, som har ansvaret for, at enhver får den daglige, åndelige kost, som de kan vokse ved, og at hver enkelt bliver ført frem skridt for skridt uanset hvor i deres kristne rejse de er.

 

Menighed betyder ansvar:

Alle har brug for et meningsfyldt fællesskab, hvor enhver finder sin opgave og sit medansvar.
Uden samarbejde vil de fleste aktiviteter ikke kunne lade sig gøre.
Menigheden er også et arbejdsfællesskab, hvor det forventes at alle der kan deltager.

 

Menighed betyder ikke demokrati:

Ledelsen af menigheden udstikker kursen og er selvsupplerende.
Ledelsen står til ansvar overfor Gud og vil blive dømt af Ham for deres lederskab.
Desuden står ledelsen til ansvar overfor Apostolsk Kirkes ledelse.

 

Fællesskab om tjenesten:

Som medlem er man altså gået ind i et medarbejde og et medansvar, hvilket betyder, at menigheden forventer følgende af det enkelte medlem:

  • At man så vidt det er muligt deltager i menighedens gudstjenester og møder.
  • At man tjener med den eller de nådegaver, som Gud har givet og som menigheden har brug for til dens opbyggelse.
  • At man går i forbøn for de andre medlemmer og særligt for dem, der tjener med forkyndelse og sjælesorg.
  • At man villigt påtager sig den praktiske eller åndelige tjeneste, som man måtte findes egnet til og har mulighed for at udføre.
  • At man ikke udebliver fra eller forsømmer sin tjeneste uden at have meddelt det til den ansvarlige for den pågældende arbejdsgren.
  • At man kommer sømmeligt klædt i menigheden.
  • At man lever i mådehold, især med hensyn til nydelsesmidler.
  • At man ikke bringer menighedens indre anliggender uden for menighedens rammer.
  • At man ikke sladrer om andre medlemmer. Ved stridigheder eller uvenskab må man følge bibelsk vejledning og aldrig indgå i bagtalelse.
  • At man bringer tiende af sin indtægt til Guds riges arbejde og derudover gerne giver gaver til særlige, nødvendige formål.

 

Som medlem kan man forvente:

  • At man har adgang til Herrens måltid ved hver Gudstjeneste
  • At man bliver set og elsket – formanet og opmuntret.
  • At man i nød eller problemer altid kan henvende sig til menighedens ældste for råd og vejledning.
  • At man i sygdomstilfælde kan tilkalde menighedens ældste, for at de kan bede og salve den syge efter Guds Ords vejledning. (Jak. 5:13-17)
  • At man kan bringe sine børn og unge til undervisning i Guds Ord i menigheden.
  • At man har adgang til oplysninger om hvordan menighedens midler forvaltes.
  • At man ikke kan udelukkes af menigheden eller fratages sin tjeneste uden gyldig grund og uden beslutning i ældsterådet.

Close