Tidligere nyheder
3-10-2009 6-9-2009 5-6-2009 4-3-2009
31-12-2008 6-12-2008 18-10-2008 21-8-2008
26-5-2008 29-4-2008 19-2-2008 29-12-2007
28-10-2007 20-8-2007 24-6-2007 25-4-2007
27-2-2007 23-12-2006 10-12-2006 25-10-2006
31-8-2006 22-6-2006 1-5-2006 6-4-2006
24-2-2006 18-2-2006 31-1-2006 23-12-2005
30-10-2005 29-8-2005 25-6-2005 29-4-2005
1-3-2005 16-12-2004 23-10-2004
Pastoren skriver:
24-4-2010
Jesus svarer nogle saddukæere (de troede ikke på opstandelsen), der prøvede at fange ham i ordkløveri: "Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt?" (Mk.12.24).
Kendskab til skrifterne (Bibelen) og Guds magt er ifølge Jesus afgørende for at vi ikke farer vild, men finder den rigtige vej her i livet, og foretager de rigtige valg.
Synd betyder faktisk: "at ramme ved siden af", så om vi ønsker at nå målet med vores liv og vinde sejrskransen, så kommer vi ikke uden om vigtigheden af at kende Skrifterne og anerkende Guds magt,og således nå (ramme) målet!
Eksempel: Folkekirkens biskopper har efter politisk pres nedsat et udvalg, der skal vurdere, hvorvidt homoseksuelle skal kunne vies i Folkekirken eller ej. Egentligt aldeles overflødigt, for Skrifterne taler meget klart om dette, f.eks. i Romerbrevet 1.25-27. Flertallet af biskopperne risikerer med andre ord at lede kirken vild, fordi de ikke følger Skrifterne!
Når vi beder Fadervor, slutter vi med ordene:"For dit er Riget og magten og æren i evighed!Amen". Når vi nu offentligt i kirkerne bekender, at Gud har magten --- og det i al evighed, hvordan kan vi så tillade os, at sætte hans ord (der skal bestå når himmel og jord engang er forsvundet,Mt.24.35) ud af kraft?
Lad os ikke glemme Paulus' advarsel i Gal.1.10: "Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener"!
Lad os derfor bede for landets biskopper, at de får modet til at være Gud til behag, før de ønsker at være "den offentlige mening" til behag.
31-1-2010
Enhver, som er af sandheden, hører min røst" siger Jesus til Pilatus, der svarer med at spørge:"Hvad er sandhed?". Hvilket paradoks: Sandheden står lige foran Pilatus, og han ser den ikke.
Vort evige liv afhænger af hvordan vi besvarer spørgsmålet, som Pilatus' stillede. Vi lever i --- og er præget -- af en tidsånd, der fortæller os, at der ikke er nogen sandhed, at alt er lige godt, alt er relativt.
Tro ikke tidsånden, for der een Sandhed, Evangeliets sandhed om Jesus Kristus,der aldrig rokkes:"på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt" (1.Pet.2.24).
Hold fast ved Ordet, Ordet er Sandhed, og Ordet lader sig ikke rokke, uafhængigt at tidens modeluner Mt.7.24-27)!
24-12-2009
"Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel"(Es.7.14).Opfyldelse af dette profeti, udtalt ca. 800 år før Jesu fødsel,fejer vi i denne juletid. Guds løfter står til troende, og glem ikke at Immanuel betyder "Gud med os"!
Hvis Gud er med os, hvem kan så være imod os? "For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre" (Rom.8.38-39). Husk dette, når mørket omkring os forekommer at blive stærkere og stærkere og ondskabens åndemagter trænger sig på!
28-11-2009
Til menigheden i Laodikea siger Kristus: "Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig"(Åbn.3.19-20).
Livets store afgørende spørgsmål er, hvem du lytter til, og hvem du lukker indenfor i dit hjerte!?
Igennem Kirkens historie har adventstiden altid været en stille tid, hvor man søgte og lyttede til Ånden, en form for ventetid, hvor man forberedte sig på at fejre Herrens fødsel, sådan at når julefesten indtrådte, da var jorden gødet, og Jesus kunne lade sig føde i hver enkelt troendes hjerte. Det er stadigvæk sådan! Men det er ikke nok at lytte, vi skal også åbne døren for ham, tillade ham at træde ind i vort liv, tillade ham at forandre det, så at vi kan blive et med ham.
Et menneske der lukker Jesus ind i sit hjerte, og holder måltid (nadver)med ham, lukker kærligheden og livet ind i sit hjerte, ja, kobler sig på evigheden selv --- så radikalt anderledes fra de sølle julefrokoster verden har at tilbyde.
Derfor bliver enhver, der lukker sit hjerte op for Jesus forvandlet, han bliver et nyt menneske, og hvor der før var mørke og fortvivlelse, der vil der nu være "kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse"(Gal.5.22).
"Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden, siger til menighederne"(Åbn.3.22).
3-10-2009
I brevet til Kolossenserne skriver Paulus i det første kapitel sådan her:"vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og om jeres kærlighed til alle de hellige, udsprunget af det håb, som venter jer i himlene"(1.4-5).
Kærligheden til vore brødre og søstre i andre menigheder, i andre kirkesamfund, udspringer altså af det håb, som venter os i himlene. Vor forventning - - - og vort håb --- til at vi engang i fællesskab skal være sammen, og prise Lammet foran tronen, styrker os i kærligheden til ALLE de hellige.
Er vi selvtilstrækkelige, og tror vi, at kun vores måde at være kirke på er den eneste rigtige, at vi alene er Guds kaldede og udvalgte, så må det --- i følge Paulus --- skyldes at vort håb til livet i himlene, er for småt og indskrænket.
Jesus siger det sådan her: "Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold;også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde" (Joh.10.16).
Et godt håb, noget at glæde sig til........ Hvad Guds børn ikke kan finde ud af her på jorden, det vil Jesus klare for os i Himlene!
6-9-2009
I salme 147.10-11 hedder det: "Herren bryder sig ikke om hestens styrke, han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft, men han glæder sig over dem, der frygter ham, og som venter på hans trofasthed".
Det er altså ikke de timer vi bruger i fitnes-lokalet, eller vore jogging-ture, der har Herrens velbehag (hvad der ikke betyder det modsatte: at Han har noget imod disse øvelser), men det der specifikt glæder Gud, er når vi har en naturlig ærefrygt for ham, som livets skaber og opretholder, og når vi lever i tillid til hans trofasthed.
Det er altså muligt for lille mig, at gøre Gud glad --- en fantastisk tanke!!
Måske er det også en tanke værd, midt i denne wellnesstid at overveje hvorvidt jeg som et Guds barn bruger den samme tid på at søge Herrens selskab, som fitnessfolket bruger på at opbygge deres muskelkraft og deres vælvære.
Søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives os i tilgift (Mt.6.33). Løbeture og fitnesstræning kan være godt nok, men de kan aldrig erstatte den tid, vi bruger alene med Gud, slet ikke!
Tænk om vi var ligeså forfængelige med vor åndelige tilstand, som med vor fysiske, jævnfør f.eks. 1. Pet. 3.3-4! Hvilke perspektiver for Guds børn i vort land . . . . . . . . .
5-6-2009
I sit brev til romerne skriver Paulus, at Gud er grundlaget for alt håb (Rom.15.13, Bibelen på hverdagsdansk)! Vigtigt at holde fast ved, i en global krisetid som den nuværnde. Mange regionale konflikter og krige rundt omkring på kloden, virksomhedslukninger og voksende arbejdsløshed, klimakrise der går hånd i hånd med finanskrise, osv. , osv.
Mange politikere og såkaldte eksperter har mange forskellige velmenende bud på problemernes løsning. Som kristne lad os ikke rive med af tidsåndens hurtige løsninger,men i stedet fastholde at grundlaget for ethvert REALISTISK håb, håb om fred, forsoning og ligelig fordeling af verdens resurcer, ja selve vor klodens overlevelse, alene er at finde hos Skaberen,Gudfader selv!
Lad os søge ham i alle vor gøremål, og ikke undlade at bede for beslutningstagerne i denne verden."Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert"(Heb.6.19), hvorfor Paulus da også uden at ryste på hånden også kan opmuntre os: "Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!"(Rom.15.13)
4-3-2009
Forleden så jeg Johannes Møllehave, som jeg sætter meget højt som menneske og litteraturformidler, udtale at han med udganspunkt i Johannes 17,12, var af den overbevisning at en kærlig Gud ikke havde andet valg, end at sørge for at alle mennesker kom i himlen. Han kunne derfor konkluderer "at ender godt"!
Ser vi så på Johannes 17.12, så siger Jesus rent faktisk:"Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt", hvorpå Møllehave vælger at ignorere den næste sætning, der lyder:"undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse"!
Med andre ord: skriftstedet omhandler disciplene, og ikke alle de ikke-kristne. Og blandt disciplene, er der oven i købet een, nemlig Judas, som betegnes "fortabelsens søn". Hvis nogle skulle være i tvivl, så betyder fortabelse at gå fortabt, det vil sige, være evigt adskilt fra Gud, at gå fortabt i Helvede. Det er dem, der ikke er indskrevet i Livets Bog (Åbn.20.15), dem der vælger tilbuddet om Jesus Kristus fra!
At benægte "den dobbelte udgang",(Himmel og Helvedet) er ikke i overensstemmelse med Guds ord, slet ikke med Jesu egne ord, som vi kender dem i N.T.(Feks. Mattæus kap.25), og når en præst forkynder at alle ender i Himlen fordi Gud er kærlighed, så er det nærliggende at tænke på Ezekiel 3.16-21, hvor det bla. hedder: "Menneske, jeg stiller dig som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke advarer den uretfærdige og ikke taler til ham og advarer ham mod hans uretfærdige færd for at holde ham i live, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld; men hans blod vil jeg kræve af din hånd"!
Hvilket ansvar har vi dog ikke som kristne, for at forkynde HELE Guds uforfalskede ord, for at bringe det glade budskab om at Jesu er død for vor synd, og at den der overgiver sig til ham skal også blive frelst. Fortier vi imidlertid dette, bærer vi et ansvar for at næsten forbliver i oprøret og egoismen, forbliver adskilt fra sin Frelser, og hans blod vil blive krævet af vor hånd.
Paulus udtrykker det sådan i 2.Tim. 4.2-3:" Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, iretteæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører".
Der har du forklaringen på at pator Møllehave er så populær, han evner at kilde danskernes ører! Men er der noget danskerne har brug for, så er det at få forkyndt det rene rene uforfalskede budkab om Jesus Kristus, få forkyndt omvendelsens nødvendighed, få forkyndt frelsen ved Jesu død på Korset, velvidende at ordet om korset er "en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft"! (1.Kor.1.18).
Brug denne fastetid til at være et levende vidnesbyrd for danskerne om Jesu offerdød på Korset: Husk du er kaldet til at være "et Kristus-brev, . . . . ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod" (2.Kor.3.3).
31-12-2008
Apostlen Peter skriver i indledningen til sit 2. brev således:"Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores Gud og Frelser, Jesus Kristus, har gjort for os".
Vores tro på at vi er accepteret af Gud, og står uden skyld foran hans åsyn, ikke i egen kraft, men fordi Jesus Kristus HAR taget al vor synd og skyld --- ja den tro er i sandhed dyrebar, den er mere værdifuld end noget andet i vort liv, fordi prisen for denne frifindelse er "købt med Kristi dyrebare blod, blodet fra Guds uskyldige offerlam"(1. Pet.1.19),ikke en stor pose penge er prisen, men Herrens eget blod!
Denne tro er i sandhed dyrebar, som en kostbar perle, en bonde fandt i sin mark, og solgte alt hvad han ejede, for at besidde denne ene perle (Mt.13.45-56). Lad os gøre alt hvad vi kan, for at beskytte, pleje og styrke denne vor dyrebare tro. Lad os aldrig blive trætte af at læse i Guds ord, lad os forblive udholdende i bønnen, trofaste i lovsangen og i al vor tale udtrykke tro og opmuntring til hinanden.
Peter fortsætter sit 2. brev således: "Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus, og derved opleve en stadig større rigdom af nåde og fred". Lad dette være mit nytårsønske for enhver kristen i dette land, og udover hele verden, at vi hver især værner og beskytter vor dyrebare tro, sådan at vi som hans folk, kan vokse i forståelsen af ham, og derigennem --- og kun igennem denne vor personlige relation til Vor Herre og Frelser Jesus Kristus--- må opleve en endnu større rigdom af nåde og fred i det nye år, den nåde og den fred som Verden skriger efter, og som Gud ønsker at give alle mennesker, blandt andet gennem dig og mig!
6-12-2008
I Filipperbrevet 2.21 skriver Paulus: "De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus" (Bibelen på Hverdagsdansk). Mon ikke mange føler sig ramt i deres hjerter når de læser dette, jeg gør ihvertfald.
"Advent Domini" betyder Herrens komme. Gennem hele kirkens historie, har adventstiden været en besindelsens tid hvor menigheden forberedte sig på at fejre Herrens komme, gennem bøn og faste.
Måske vi som kristne i Danmark i dag skulle faste, ved at give afkald på at deltage i tidsåndens vanvittige konsumræs? Når informationschef fra Dansk Supermarked udtaler:"Vi er forretning, vi er ikke kirke" til spørgsmålet om hvorfor man ikke kan opdrive kristent julepynt i organisationens forretningskæder, så har han unægtelig mere ret, end han formodentlig selv aner. Faderens hus er et bedehus, ikke et "tag selv bord", hvor den enkelte bare rager til sig.
Kommunikationskonsulenten for "Magasin" svarer på spørgsmålet om hvorfor "Magasin" ikke forhandler julepynt i år, at forretningen har et stort ansvar hvert år, for at finde nye eventyrlige og spændende tamaer, et krav en plastikmodel af Jesusbarnet har lidt svært ved at opfylde!
Lad blot "Magasin" og andre forvalte deres tragikomiske ansvar som deres pengepung dikterer dem, velvidende at de misser historiens mest eventyrlige og spændende tema --- at Gud blev menneske, for at enhver der tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Blev Herren forvist fra herberget i Bethlehem, og bliver han forvist fra de danske forretningskæder, så lad ham ikke blive forvist fra dit og mit hjerte. Lad os tage imod ham, i forventning og med stor ærefrygt og taknemlighed: "Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag.Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt" (Mt.8.8)
Det faktum står det heldigvis ikke i de danske supermarkeders magt at lave om på. Du og jeg har til gengæld i vor magt, om vi vil lade os spænde for deres kolde profitorienterede afgudsfest, eller om vi vil fejre advent, ved at forberede vore hjerter på Herrens komme!
DU ØNSKES EN VELSIGNET KONSUMFRI JULEFEST!
18-10-2008
Kloge hoveder hævder allerede, at første halvdel af oktober 2008 har betydet det samme for vor samfundsmodel, som Murens sammenbrud i 1989 betød for marxismen/leninismen som politisk system.
Denne verdens afgud nummet et: mamon, den grundværdi hele vort samfundssystem er byget op på og indretttet efter, har vist sin utilstrækkelighed,og vi mindes Paulus' første brev til Timotheus, hvor han advarer: "Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse" (1. Tim.6.9). Læg mærke til det lille ord "vil", og lad historien om "Roskilde Bank" være et illustrativt lokalt eksempel.
Jesus lærer os, at enhver der lytter og handler efter hans ord, "skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg,og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort"(Mt.7.24-27)!
Ifølge medierne bliver Karl Marx og hans værker igen revet væk fra hylderne i eksempelvis Tyskland, men vi vil ikke bygge på sand, men på klippen selv, på Jesus Kristus og hans ord, og lad os bede for vor nation og for verden, at flere og flere må komme til tro på Ordet frem for pengene, for når denne verden, med al dens kapital og guldreserver er forsvundet,så består det Ord stadigvæk (Mt.24.34), i hvilket alene findes Guds kraft til frelse for enhver, som tror (Rom.1.16).
21-8-2008
"Uden Guds ledelse vil et folk fare vild, velsignet er den, der følger hans vejledning" (Ord.29.18).
Lad os bede for, og aktivt medvirke til - som vi bedst kan, der hvor vi nu er sat til at være Herrens ambasadører - at nationen får øjnene op for, at Guds ledelse er en betingelse for, at få ret mål og retning i alle livets forhold. Ikke for at begrænse os, men for at sætte os fri fra os selv og vore egne begrænsininger og egoisme,ja - for at velsigne os!
26-5-2008
Denne rubrik er normalt forbeholdt pastoren i Bibelværkstedet, men ingen regel uden undtagelse.
Hvis du klikker ind på "Apostolsk Kirke" under vores links, dukker der en grøn rubrik op, mærket "apostolsk sommerstævne". Klik ind her, og klik dernæst på rubrikken "velkomst". Så vil du bla. kunne læse følgende rammende ord af Johannes Hansen:
"Der er en tendens i tiden, vi lever i, til at skubbe ethvert ansvar fra sig og over på andre. Igen og igen hører vi om, hvordan dette eller hint problem er samfundets, forældres, mediernes eller andres skyld. Med al den skyld, som de andre har, bliver der kun tilbage til os at være ofre. Vi er dem, det går ud over. Det samme fænomen kan vi iagttage i kirken. Det bliver så let de andres, ægtefællens, ledelsens eller mine medkristnes skyld at jeg ikke fungerer i mit kald eller endnu ikke er på plads".
Kan du nikke genkendende til ovenstående, og vil du læse mere, så klik ind på føromtalte link. Årets tema på sommerstævnet i Kolding er netop "Dit liv - dit ansvar". Husk at meld dig til!
29-4-2008
Paulus har en præcis beskrivelse af hvad "humanismen" går ud på (ikke at forveksle med "det humane"): "De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen --- han være lovet til evig tid! Amen"(Rom.1.25).
Var der nogen der sagde wellness-samfund!? Wellness-bølgen, og dermed også tidsånden, har også oversvømmet menighederne. Faktisk er der menigheder på vej, med fitnesscenter, sauna, tennisbaner og you name it.
Det kniber lidt mere med de åndelige muskler, og det er efterhånden svært at høre prædikanten prædike de enkle og stærke ord om Korset, i stedet spises vi af med tomme ord om selvudvikling, coaching, selvrealisering,og lærer hvordan vi bedst iscenesætter os selv, osv.
Ja, selv helvede som et fortabelsens sted (Mt.1.28), ønsker nogle biskopper og præster at få "omdefineret" eller redigeret helt ud af bibelen!
"De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen": "Tag jer i agt for de falske profeter"(Mt.7.15),der forsøger at kildre vores ører (2. Tim.4.3)med søde ord, og er mere optaget af at stå sig godt med verden, end at stå sig godt med ham, der alene skal "være lovet til evig tid!".
Oprøret er massivt, og frafaldet skal blive stort (Luk.18.8). Derfor gælder det mere end nogensinde: skam dig ikke ved Evangeliet, for "det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror"(Rom.1.16).
19-2-2008
I 1.Samuelsbog kap.1 hører vi om Hanna, der så inderligt ønskede et barn, men ikke kunne blive frugtsommelig med sin mand, Elkana. Sønderbrudt og sønderknust af sorg og af skam, beder hun i templet indfor Herrens ansigt: "Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre".
Resultatet af denne bøn viser sig på tre måder:
1.Umiddelbart efter sin bøn,begyndte Hanna igen at spise og "hun så ikke længere bedrøvet ud".
Glæden og freden vendte umiddelbart tilbage til hende, da hun havde afleveret sin bekymring og sin sorg hos Herren, den levende Gud. Jesus udtrykker det således i Mt.11.28: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile". Lad os gøre som Hanna!
2.Herren glemte iøvrigt ikke Hannas bøn, og hun fødte Samuel, før året var omme.
3.Fordi Hanna holdt sit løfte til Herren om, at hendes førstefødte skulle tjene Herren, skænkede Herren hende yderligere tre sønner og to døtre. Som Abraham blev Hanna velsignet, og det mål hun målte med, fik hun selv tilmålt med (Lk.6.38), og det i overflod.
Bedrøvelse og sorg forsvandt og blev erstattet af fred, glæde og stor velsignelse --- alt sammen resultatet af en stille inderlig hjertebøn.
Jesus siger til sine disciple: "Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden."(Joh.16.33). Hvornår lærer vi danskere det?
29-12-2007
"Jeg vil stå på min post,
jeg vil stille mig på vagt og spejde for at se,
hvad han vil sige mig" (Hab.2.1)
Her ved årsskiftet tror jeg, at profeten Habakkuks ord særlig gælder os kristne i Danmark. 2008 vil blive et år med store politiske beslutninger: overenskomstforhandlinger, EU-forbehold, potentiel finanskrise, voksende kriminalitet fra invandrerbander, for blot at nævne nogle vigtige overskrifter.
Vigtigt at vi hver især står præcis på den post som Herren har givet os, i sin store nåde og visdom,og ud fra den post --- og kun denne post --- vil vi kunne være Guds røst i tiden
Ud fra denne post er det vor opgave at være årvågne og at spejde efter at modtage hvad Herren har at sige sit folk. Når vi lægger os i selen, og stræber efter at høre fra ham, der har placeret os på posten, kan vi forvente at få svar på tidens vigtige spørgsmål.Her gælder det om ikke at tilpasse sig tidsånden, men i frimodighed at forkynde Guds levende og virksomme ord, i tillid til at Han der har udsendt os og sat os på vore forskellige poster,sørger for at det ord der udgår fra hans mund, ikke vender virkningsløst tilbage, men gør hans vilje og udfører hans ærinde (Es.55.11).
Danmark har desperat brug for det.
28-10-2007
I Ordsprogenes bog kap. 14, vs.12 hedder det at "En vej kan forkomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden"!
En tankevækkende advarsel, ikke mindst i disse valgtider, hvor de skråsikre meninger flyver os om ørerne.
Enhver af os kan risikerer at falde i den grøft, hvor vi er overbevist om at være på rette vej men i virkeligheden bedrager os selv og styrer lige mod afgrunden. Hvem har ikke prøvet det?
Måske du skulle bruge denne "valgtid" til at granske dine egne motiver og egne veje, frem for at være for hurtig til at dømme andre.
Hold samvittighedsfuldt den vej, du bevæger dig ad --- og som du er så skråsikker på, er rigtig --- op mod, hvad der står i Guds ord; søg Herren i bøn. Og check så lige med din hyrde, om han måske har en enkelt kommentar til den vej, der forekommer dig så indlysende rigtig..........
20-8-2007
Apostlen Peter skriver: "I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerter og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har" (1 Pet.3.15).
At hellige Herren Kristus i vores hjerter - det er at sætte ham alene på tronen i alt, hvad vi gør; at gøre ham alene til Herre -- i erkendelse af, at ingen kan tjene to herrer, ej heller med hjertet;
at vi forbliver årvågne og ikke tilpasser os tidsånden, men giver Herren mulighed for at forme og forvandle os, sådan at vort sind fornyes, og vi kan få øjnene op for, hvad der er Herrens vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne (Rom.12.2).
Ikke mærkeligt at ordsprogenes bog formaner os til at vogte på hjertet, for derfra udgår livet (Ord.4.23).
I P3 har jeg hørt speakeren sige midt i sin ordflom: "Du bliver hvad du hører!" Det får mig altid til straks at skifte kanal og kun lukke det ind, der har Herrens velbehag. Lad os holde døren lukket for tidens larmende tomgang, så vil vi også kunne forsvare overfor enhver det håb, vi har til Herren og hans løfter, for Jesus lover os: "... vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer" (Mt.10.19-20). Intet er bedre, end at være tunet ind på Faderens kanal, for Han alene har "det evige livs ord" (Joh.6.68).
24-6-2007
Sommerferien nærmer sig. Det kan mærkes hos skolebørnene, der efter eksamenens strabasser kan puste ud, og det kan ses på de voksne, der med forventning i øjnene ser frem til nogle ugers afslapning.
Regering og folketing holder fri, det samme gør hovedparten af hær, luftvåben og forsvar. Sygehuse og sundhedsvæsen er skruet ned for halv kraft, og pressen kører tomgang --- det kaldes agurketid.
Hvad med menighederne? De større kører igennem på halv kraft, de mindre lukker ned nogle uger.
Gud holder aldrig sommerferie. Brug din velfortjente sommerferie på også at søge ham, i bøn og bibellæsning etc. Hold ikke fri fra Herren, men brug din sommerferie på også at få de åndelige batterier ekstra ladet op. Lad os med David kunne sige:"Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke"(Ps.16.8).
Er din menighed lukket, er du ude og rejse,så udnyt muligheden for at se hvordan andre menigheder, andre kirkesammenhænge fejrer deres tro på Jesus Kristus. Vi kunne alle risikerer at lære noget (Joh.10.16). God sommerferie!
25-4-2007
Efter at Peter og Johannes i Jesu navn har helbredt den lamme ved Den skønne Port, taler Peter til den forundrede forsamling: "Ved troen på Jesu navn har hans navn bragt denne mand, som I ser og kender, til kræfter. Den tro, som er virket ved Jesu navn, har for øjnene af jer alle givet manden hans fulde førlighed" (Ap.G.3.16).
Bare vi kristne kunne fatte større tro og tillid til navnet Jesus. Der er opstandelseskraft i det navn!
Lad os bruge navnet "Jesus" dagligt i vort eget og andres liv, lad os vælge at tro og handle på navnet og dermed hellige det (Mt.6.9).
Alle navne --- og alle omstændigheder --- skal bøje knæ for navnet "Jesus", for "Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære" (Fil.2.9-11).
27-2-2007
I Efs.5.15-18 skriver Paulus: "Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje".
Med udgangspunkt i ovenstående citat, var det måske en god idé at overveje hvordan vi lever, hvordan er lige min livsstil her i fastetiden 2007,og i det hele taget? Lever jeg som en uvis eller som en vis? Bruger jeg "det gunstige øjeblik", der er så nødvendigt at kende, netop fordi "dagene er onde".
Kender vi ikke Herrens vilje, evner vi ikke at gribe "øjeblikket", og vi er som tåber, der lider skibbrud i en ond tid. Den, der ikke kender Herrens vilje, styrer blindt, den, der kender Herrens vilje, vandrer i "gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i"(Efs.2.10). Til førstnævnte gruppe hører de 5 tåbelige brudepiger, til sidstnævnte gruppe de 5 kloge brudepiger (Mt.25.1-13).
Lad os bruge denne fastetid til af hele vort hjerte, sjæl, sind og styrke at søge vor himmelske fars vilje, læse i hans ord, og i bøn søge samværet med ham, sådan at vi kan bruge det gunstige øjeblik, selv i onde tider som disse. Så skal vi få lov til at opleve "retfærdighed og fred og glæde i Helligånden" (Rom.14.17),og samtidig at kunne være hårdt tiltrængte lys i en ond tid.
23-12-2006
De kristne på Lolland-Falster har fået en ægte julegave af Herren! Vi har fået mulighed for at starte året 2007 på den bedst tænkelige måde, nemlig ved i fællesskab at gå korstog i vor landsdel, i bøn og faste, lovprisende Herren.
Korstogene går fra Nakskov til Gedser, fra onsdag d.10 jan. til lørdag d.13 jan., daglig fra 10-15.Med os går Moses Hansen, der også holder daglig andagt hver aften (se kalender).
"Jerusalem, på dine mure
stiller jeg vægtere;
aldrig skal de tie,
hverken dag eller nat" (Es.62.6).
Vil du være en vægter for nationen, så støt op og vær med. Året 2007 bliver et skelsættende år for vort land, og vi kristne vil blive sat på valg, som hele aktionen omkring "ungdomshuset" og hetzen fra Ekstrabladet mod "Evangelist" viser.Lad os ikke skræmme til tavshed af medierne og mennesker der udøver vold, men lad os frimodigt indtage den plads Herren har kaldet og udvalgt os til: At være lys i forvildet verden, ved at lade Jesus Kristus lyse igennem os, gennem den "forligelsens tjeneste" der er os giver (2 Kor.5.18). Lad os på Kristi vegne bede om at vor nation --- herunder Lolland Falster hvor vi er sat --- må vende om fra vildfarelsens vej, og forlige sig med Gud (2 Kor.5.20).
Dette vil være den bedst tænkelige måde at udtrykke vort ønske om et GODT NYTÅR på --- for hele nationen.
10-12-2006
I Esajas 59.14-15 hedder det:
"Retten er trængt tilbage
og retfærdigheden holder sig langt borte;
for sandhed snubler på torvet,
og ærlighed kan ikke komme frem.
Sådan bliver der mangel på sandhed,
og den, der holder sig fra ondt,
bliver udplyndret"
Hvor rammende er ikke dette skriftsted, når det gælder hele situationen omkring "Ungdomshuset" på Jagtvej i København. Politikerne, Byggefagenes Fagforening, Københavns Politichef og sandelig også overborgmesteren, alle lægger de pres på Faderhuset for at få dem til at sælge deres lovligt erhvervede ejendom, som de nu --- efter adskilige år --- stadig ikke har fået lov til at tage i besiddelse, selv om de troligt har betalt de månedlige udgifter i adskilige år.
Udenoms-parlamentarisk vold og hærværk sætter dagsordenen, det er situationen i vort land idag.
I Ezekiel 22.30 kommer Herrens ord til Ezekiel: "Jeg søgte én iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde, men jeg fandt ingen".
Hvor er du i denne åndelige strid imellem ret og uret, lys og mørke, liv og død? Adventstiden er traditionelt en besindelsenstid, hvor vi ransager os selv og vor hjerte, og kommer fuldstændig på plads ind for Gud. Støt op om nationen, støt op om dine brødre og søstre i Faderhuset, lad os bede i denne tid for at der må komme en fredelig --- og retfærdig --- løsning på situationen.
Fra mandag d.11.dec. til fredag d.15.dec. stiller Moses Hansen sig i gabet for nationen inde foran Christiansborg. Støt op om ham, enten ved selv at være tilstede, eller ved bøn og faste i dit lønkammer.
Velsignet Advent, og måtte Gud bevare Danmark.
25-10-2006
Forleden blev jeg spurgt af en ny kristen, der netop havde set en blive mirakuløst helbredt i Jesu navn, hvordan det mon kunne være, at aviserne aldrig skrev om disse gode nyheder.
Et svar kunne være:
"Men de ugudelige er som det oprørte hav,
der ikke kan falde til ro,
dets bølger rører op i mudder og dynd"
(Es.57.20)
Den sekulariserede presse har som sin fornemste opgave at tjene penge, og dertil kræves store oplag og medfølgende annonceindtægter. Derfor appellerer de til den "indre svinehund" i mennesket, til forargelsen, skadefryden og alt hvad der pirrer kødet.
Netop fordi de ugudelige ikke hviler i Guds fred, er de som det oprørte hav, der aldrig falder til ro, men hele tiden er på rastløs jagt efter nye sensationer og såkaldte nyheder. I sin rastløse oprørthed, rører de ugudelige op i det mudder og dynd, der ofte var bedst tjent med at forblive skjult, "for kærlighed skjuler mange synder" (1.Pet.4.8).Det forstemmende er, at de samme pressefolk, "sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske"(Fil.3.19).
Derfor skrives der ikke om hvad Gud gør i Danmark i dag, for at give Gud æren er ikke de ugudeliges opgave. For dem handler det - bevidst eller ubevidst --- om at hvirvle mudder og dynd op fra havbunden, og at sætte en ære i deres egen skam. Ekstrabladet er her desværre ikke det eneste eksempel.
Prøv at vær opmærksom på dette næste gang du åbner en avis (ugeblade gider vi slet ikke tale om) og glem så ikke at bede for de kristne journalister --- de behøver det!
31-8-2006
Forsiden på Kristeligt Dagblad mandag d. 28. august 2006 havde følgende overskrift: "Sekter anklages for at gå efter psykisk syge", og læste man videre kunne man se at det var "Dialogcentret", der angreb Scientology og "Evangelist" for at udnytte de psykisk syge.
Det hedder videre i artiklen, at hele Evangelists' "legitimationsgrundlag bygger på, at de tager svage sjæle til behandling på deres behandlingssteder". Man fristes til at spørge: "ja, hvem ellers skulle man behandle på behandlingssteder om ikke de svage og de syge"? Det ulækre er at Dialogcentret sår tvivl om Evangelists' motiver for at tage sig af de psykisk syge. At det økonomisk er en byrde for Evangelist er der næppe tvivl om, og at deres "helbredelsesrate" er høj kan heller ikke bestrides.
Jesus opsøgte de syge, de svage, synderne, dem samfundet ikke ville vide af. Jesus befaler sine diciple at gøre det samme, og det gør så Evangelist. Hvad gør Dialogcentret, udover at kritisere dem der handle på Guds ord og i hans kraft? Der er en beretning i Lukas Evangeliet (9.49-50), hvor Johannes siger til Jesus :"Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke følges med os" --- ikke er medlem af Den danske Folkekirke ville Dialogcentret sige. Jesus irettesætter Johannes: "I må ikke hindre ham, for den der ikke er imod jer, er for jer". Oversat til den aktuelle situation sige Jesus til det selvbestaltede meningspoliti ved navn Dialogcentret: "Lad Christian Hedegaard være i fred, ligesom han lader jer være i fred".
Intet er så provokerende for os kristne som når Helligånden bevæger sig uafhængigt af religiøse kasser, vi frygter at miste kontrollen og vi reagerer aggressivt og med frygt. Men Dialogcentret har en god undskyldning for at forfølge dem der handler på Guds ord, for skriver Paulus ikke at et "sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok" (1 Kor.2.14).
Kristeligt Dagblad skriver i samme artikel at flere "foreninger for psykisk syge mærker ikke selv til henvendelser fra mennesker, der er blevet spundet ind i religiøse sekters net". Nu kunne det være interessant om journalisten kunne definere hvad en religiøs sekt er, og hvorfor hun mener at Evangelist er en sådan. Værre er, at en kristen organisation der i Jesu kristi navn sætter mennesker i frihed fra dæmonisk indflydelse, under store menneskelige og økonomiske ofre, skal påduttes at disse mennesker der virkelig er blevet født på ny og sat fri for stoffer, alkohol, psykiske lidelser etc. er "blevet spundet ind i religiøse sekters net". Man fristes til med Esajas at udbryde: "Ve dem, der kalder det onde godt
og det gode ondt,
som gør mørke til lys
og lys til mørke,
gør det bitre sødt
og det søde bittert"
(Es.5.20)!
Dialogcentrets leder mener at sætte trumf på, når han tørt kan konstatere, at der er folk, "som efter et ophold hos for eksempel den kristne sekt Evangelist har forsøgt selvmord, fordi medicinen blev taget fra dem". Man fristes til følgende modspørgsmål:"Hvor mange psykisk syge på medicin, har som medlemmer af folkekirken --- eller som medlemmer af Dialogcentret --- begået selvmord"? Perfidt, ikke sandt?
Evangelist har aldrig påråbt sig at være psykologer, terapeuter eller læger. De er alene styret af kærlighed til Gud og mennesker, og erlydige over for Jesu ord om at "disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner,.....(Mk.16.17).
Lad der aldrig være tvivl om, at "Bibelværkstedet" står sammen med dem, der går forest i kampen mod Satan og hans dæmoner, dem der besidder gudsfrygt frem for menneskefrygt, dem der sætter deres lid til Guds dårskab og ikke menneskers visdom, dem der elsker Guds ord og handler på det,dem der står frem i tide og utide, dem der drevet af kærlighed til Jesus ikke har noget valg, men døde fra sig selv virker i Herrens opstandelseskraft.
22-6-2006
I juli måned holder menigheden sommerferie, og i den forbindelse er det godt at tænke på salme 139.7, hvor David udbryder: "Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?". Nej vel, uanset hvor vi tilbribger sommerferien, så vogter Herren over sine børn, Hyrden over sine får. Vi holder aldrig fri fra Gud, Han er også med os når vi er på ferie, hver eneste minut døgnet rundt lever vi foran hans åsyn.
At være en kristen, at bære navnet "kristen", er en ufortjent ære, det er at være Jesu Kristi udsending (ambasadør) døgnet rundt, uanset hvor vi er. Hvilket privilegium, at Gud vil bruge os på den måde.
Nyd din ferie, og vær en velsignelse for alle hvor du end kommer frem, ude eller hjemme, i stort eller småt, og vid at herren er med overalt.
God og velsignet sommerferie!
1-5-2006
D.28.- 29. - 30. april var mange af os til møde med Benny Hinn i Forum. Her så vi ca.1000 mennesker på hvert møde, der tog imod Jesus Kristus som deres Herre og frelser, og vi så hver aften hundredvis af mennesker blive helbredt for sygdomme af enhver art. Frem for alt oplevede vi et massivt nærvær af Guds hellige Ånd.
Medierne, ikke mindst Kristeligt Dagblad og selvfølgelig DR.1, havde omfattende og særdeles negativ omtale af mødet. Hvorfor?
Et godt dansk ordsprog siger, "at det sete afhænger af øjnene, der ser", og man kan vælge at glæde sig over de faktiske helbredelser, der rent faktisk sker, eller de mennesker, der offentligt tilkendegiver, at de har en sult efter Jesus, og at de ønsker at høre ham til. (At de samme mennesker får foræret et N.T. til at tage med hjem kun i en parentes at bemærke).
Man kan også vælge at fokuserer på de mennesker, der ikke blev helbredt, de kørestole, der ikke blev overflødiggjort, eller de mennesker, der alt for hurtigt fik stjålet deres helbredelse af Satan.
Vælger man det første, forpligtiger man også sig selv til at efterfølge Jesu opfordring i Markus 16.15,17-18: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.....Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger,.....de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske".
Vælger man det andet, den bekvemme løsning, kan man læne sig tilbage og lade andre gøre arbejdet, og med farisæerne udbryde: "Det kan kun være ved dæmonernes fyrste Beelzebul, at han uddriver dæmonerne"(Matt.12.24).
Mon ikke Benny Hinn selv blot føler, han har gjort det, Evangeliet opfordrer enhver discipel til at gøre (Matt.28.18-20, Mk.16.15-18),
og så med sindsro lader resten være op til Gud.
Vi andre bør ikke forundres over den behandling medierne giver gudsmanden, for et "sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok"(1. Kor.2.14).
6-4-2006
Uden Kors, havde graven ikke været tom, og ingen opstandelse for os at fejre påskemorgen, så ordet om Korset er nok værd at huske på.
Kender vi ikke alle "den åndsdøbte kristne, der med stor frimodighed taler om sin egen frelse, sin egen helliggørelse og sin egen åndsdåb, den kristne, der ved, at han ikke længere har en syndig natur, om end han dog nok mener, at han begår en synd i ny og næ".
Vi har som kristne et problem når 'helliggørelse' og 'åndsdåb' fremstilles som opnåede mål, "idet den kristne jo fortsat har problemer med sin gamle natur på trods af sin "helliggørelse". Om han er nok så åndsfyldt, plages han stadig af fristelser og begær. Hvordan kan vi forklare, at mennesker, der er blevet fyldt med Helligånden, på ingen måde ophører med at synde"?
Den svenske pinsepræst Peter Halldorf skriver, at det kritiske punkt i al kristelig åndelighed "er forholdet mellem påsken og pinsen, mellem Kristi kors og Pinsens Ånd. Når "døden med Kristus" bliver et stadium, vi skal passere, i stedet for noget, vi dagligt skal gennemleve, fostrer åndeligheden overmod snarere end ydmyghed, selvbedrag mere end selvindsigt. Vejen fører fra korset i stedet for dagligt at føre os til korset. På den måde går vi glip af den største frihed: den, der bestå i at blive så fri fra sig selv, at man hverken behøver at sole sig i smiger eller skjule sig for foragt".
Guds vej til pinsen, gik via Golgata, og ligesådan er det med din og min vej: Indholdet og kraften i vores personlige pinse vil aldrig nå længere, end vores personlige Golgata har gjort (Luk.14.27). Det er i lidelsen, karakteren formes og udholdenheden styrkes til at kunne bære den opgave og salvelse, Gud har til hver enkelt af os. Også derfor skal vi forkynde ordet om korset, en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft"( 1 Kor.1.18).
GLÆDELIG og velsignet påskefest!
(ovenstående er i store træk taget fra bogen "Gud i centrum, signalement af det humanistiske oprør", skrevet af Martin Bergsøe, på forlaget SCANDINAVIA. Kan bestilles i enhver boghandel eller fra forlaget,tlf:35310330)
24-2-2006
Mon ikke de fleste danskere har fået åbnet øjnene i denne tid, for hvad islam betyder som åndsmagt og ideologi. I tusindvis af år har Europa haft et stort jødisk mindretal, der har velsignet os kulturelt, økonomisk og på anden vis. Selv om de ofte er blevet behandlet dårligt, forfulgt, pint og plaget, har de aldrig gjort oprør mod deres "kristne" undertrykkere.
Europa gjorde jøderne til syndebukke for alskens dårligdomme, og sluttede med --- under sidste verdenskrig --- at udrydde 6 mill. af dem. Europas jord er gennemvædet af jødisk blod, der som Abels blod råber til himlen. Jødisk jord og fast ejendom gik for en stor del til staterne, der således tjente på deres udslettelse.
Den spanske journalist Villar Rodriguez skriver, at Europa døde med Auschwitz! Vi myrdede 6 mill. jøder og erstattede dem med 20 mill. muslimer. I Auschwitz brændte vi kultur, tanke, kreativitet og talent .... Bag dække af såkaldt "tolerance", og for at demonstrere, at vi skam ikke længere er racister, åbnede vi grænserne for 20 mill. muslimer, som bragte os uvidenhed, religiøs intolerance og ekstremisme, kriminalitet og fattigdom .... De forvandlede vore smukke byer til Tredie Verden, begravet i skidt og fyldt af lovløshed. Pakket sammen i almennyttige boligselskaber, betalt af skatteyderne, planlægger de død og ødelæggelse mod deres indfødte værter .... Vi har byttet den jødiske helliggørelse af livet ud med en fanatisk besættelse af død .... Hvilken rædselsfuld fejl vi har begået, slutter endelig den spanske journalist.
Vi kan bede for vort land og vor regering, bede om at danskerne finder tilbage til troen på Jesus Kristus, og derigennem blive et lys for muslimerne i vort land, så de søger ud af islams mørke og ind i lyset fra Jesus Kristus.
18-2-2006
I forbindelse med Muhamed-tegningerne, og reaktionen herpå, har biskoppen i Roskilde, Jan Lindhardt, en stilfærdig, og meget snusfornuftig overvejelse, trykt i "Kristeligt Dagblad" d. 17. februar.Jeg vil godt vise et uddrag her, da det ikke er hver dag at man hører så vise ord fra den kant:
"Skulle vi ellers ikke neddrosle vort engagement i Mellemøsten? I Iran har en lille præsident, der er ved at vokse sig stor, besluttet, at danske varer ikke mere skal ind i landet. Det må man så tage til efterretning og så finde sig sig andre markeder, der handler mere rationelt, som en dansk forretningsmand tørt bemærkede i tv. Det kan sikkert ikke nytte noget, at vi lefler for folk dernede, for de er formodentlig uden for pædagogisk eller kommerciel rækkevidde. Og man skal ikke kaste gode penge efter dårlige".
Og den gode biskop fortsætter:"Når vi ser hundredvis af folk brænde det danske flag af eller endnu værre:trampe på det uden at tage skoene af, som man ellers gør i Mellemøsten --- så er det ikke blot et nationalitetssymbol, der ødelægges, men det kristne hovedsymbol, korset. Det er muligt, at nogle danskere har glemt det, men det har de opildnede muslimer ikke. De går helt klart efter at aflevere en religiøs fornærmelse.
Hvad er løsningen på dette kaos? Det kan være", fortsætter biskoppen , at "vi skulle neddrosle forholdet til Mellemøsten for en stund. Vende blikket andre steder hen i verden og dermed måske lade de mange ophidsede mennesker få lidt ro i deres sind, ved at vi for en tid ikke stikker dem vore frihedsidealer, ....., i øjnene. Trods globaliseringen kan man dog endnu til en vis grad vælge, hvem man vil omgås".
Og Lindhardt slutter:jo " mere de ser til os, jo mindre bryder de sig om os. Vi spiser forkert, vi behandler vore kvinder forkert (det vil sige lader dem være på fri fod), vi har demokrati og ytringsfrihed, hvor folk siger, hvad de vil, også grimme ting et cetera. Og minsanten om vi ikke også gør nar af religion. Man kan forestille sig, med hvilken væmmelse man sidder foran skærmene i Mellemøsten og ser på denne usædelighed. De mange demonstrationer mod Danmark med millioner af deltagere taler afskyens og foragtens sprog.
Måske skulle vi nedlægge nogle ambassader, begrænse samkvemmet, ikke masochistisk opsøge dem, der hader os, men i stedet interessere os for andre dele af verden. Hvis vi derimod insisterer på at tvinge den muslimske verden ind i moderniteten, risikerer vi en voldsom reaktion, som ingen kan være tjent med. Det skal tage sin tid. Lang tid".
Så vidt biskoppen i Roskilde. Lad os bede for vor regering, at den ikke sætter økonomiske og politiske interesser over etiske og moralske værdier. Som kristne bør vi huske på Paulus' ord:"hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens,eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro?"?(2. Kor.6.14-15).
31-1-2006
I skrivende øjeblik raser befolkningerne i de islamiske nationer over Jyllandspostens Muhamed-tegninger. Vi ser afbrændte dannebrogsflag i gaderne, og hætteklædte og maskinpistol-bærende ekstremister, der truer med at "danskernes hoveder skal knuses", og efter nedbrændingen af den danske og norske ambasade i Syrien d. 4. februar skynder de fleste skandinavere sig ud af Syrien, Gaza og Vestbreden.
Man kan mene at Jyllandsposten tegninger er malplaceret, var sårende overfor mange muslimer, og ikke skulle være bragt. Men det er alene Jyllandsposten ansvar, hvorledes de vil anvende deres grundlovssikrede ytringsfrihed.
Heldigvis har vi en statsminister - der indtil videre - står fast, og ikke vil sige "undskyld" for noget, han ikke har ansvaret for. I det hele taget forekommer det undertegnede besynderligt, at vi som stat skal sige undskyld til islamske diktatur-stater, hvor der er dødsstraf for at bringe det glade (!) budskab, og hvor det er forbudt at afholde gudstjeneste om søndagen, at vi skal sige undskyld til stater eller menneskemasser der har en sådan holdning til kristne. I vort land nyder disse mennesker en grundlovssikret ret til at udøve deres religion, samt til at være uening med Jyllandsposten om de vil. Denne ret udnytter nogle immaner her i landet til at drage til Østen, og gennem deres løgne og overdrivelser at opmuntre til boykot og had mod det land, der i sin naive tossegodhed har givet dem opholdstilladelse.
Lad os bede for vor statsminister, at han må modstå industrirådets -
og oppositionens pres.
Moses Hansen skriver klogt i sin daglige andagt (dags dato) at " i dag hænger verden sådan sammen, at en boykot af varer kan få en næsten øjeblikkelig effekt på mange mennesker. Prøv at spørge mejerigiganten Arla. Vi får her en fornemmelse af den tid, som er på vej, hvor man kun kan købe og sælge, hvis man har dyrets mærke - og hvor et brød koster en dagløn", og Moses konkluderer profetisk:"Hvad vi ser nu, er et mini portræt af det antikristelige styre, der mere og mere træder frem, og som vil fuldmodnes under antikrist. Islam er et ligeså totalitært styre som det kommunistiske og nazistiske styre - blot iført en religiøs klædedragt. Islams mål er ved trusler og vold at underlægge sig alle vantro, dvs. ikke-muslimer".
Sælger Danmark sin førstefødselsret for en ret linser, eller bakker vi op bag om vor statsminister, i erkendelse af at vor demokrati og vor ytringsfrihed ikke er til salg?
23-12-2005
År 2006 bliver (endnu) et afgørende år for Israel. Med Sharons hjerneblødning er der opstået et farligt politisk tomrum i Israel, og det i et år med nyvalg. Store områder af Samaria og Judæa risikerer at blive overgivet til palistinenserne, og selv Jerusalems status som Israels udelte hovedstad, betvivles internt blandt visse israelske politikere.
Den iranske præsident taler om "at smide jøderne i havet", samtidig med at iranerne kommer tættere og tættere på at udvikle deres første atombombe, krydsermissiler til at nå Israel har de allerede.
Få emner kan få folk - også kristne - op af stolen som når diskussionen gælder "Israel". For Verden er Israel en torn i kødet, desværre også for mange kristne, der hylder den såkaldte "erstatningsteologi", der går ud på at menigheden er det nye Israel, og at alle løfterne givet til Israel i Det gamle Testamente er annuleret.
Det er vigtigt at forstå, at den kamp der raser om Israel er Guds kamp, og dermed også vor kamp, og vi skal hverken tie, eller vende det døve øre til, når vi møder mediernes stereotype kritik af Israel, men i lydighed "stå frem i tide og utide"( 2. Tim.4.2) og formidle hvad Bibelen har at sige om emnet Israel.
Der findes stærke sympatier i Mellemøsten for den iranske præsidents synspunkter, og selv om Vesten har reageret skarpt, får iranerne fortsat lov til at fortsætte med at udvikle deres atomvåben.Kan du forestille dig hvad der sker, når islamske fundamentalister kommer i besidelse af en atombombe?
Mere end nogensinde er det vigtigt at bede for Israel, støtte dem hvor det overhovedet er muligt, samt forstå deres bevæggrunde, samt ikke mindst sætte sig ind i, hvad Guds ord har at sige om den sag. Som kristen husk på: "at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig"(Rom.11.18)! Glem aldrig at den der velsigner Israel skal velsignes, hvorimod den der forbander Israel skal forbandes (1. Mos.12.3). I åndelig krig gives der ikke plads for neutralit,for "hvad har lys til fælles med mørke" (2.Kor.6.14)?.Lad lad os som menighed vide at indtage vore pladser i det nye år.
30-10-2005
"Søg ikke vækkelsen, men søg Gud", siger Ulf Ekmann.Tiden er fuld af modeller,metoder,ledelseskurser, vækstkurser og mannegementkurser, etc.,men for at opnå den vækkelse vi alle længes efter,er det ikke modeller og kurser eller gode idéer, der gør det.
Der er en ny åbenhed for Evangeliet i Danmark i dag, og Gud ske tak og lov for det, men vækkelse har vi ikke. Se antallet af kirkegængere på landsplan, om du er i tvivl. De fleste danskere har deres egen hjemmestrikkede religion, men menighed og søndags-kirkegang...nej tak!
Vi kan bede om vækkelse, til vi bliver helt gasblå i hovedet,uden at der sker noget. Hvorfor? Fordi vækkelsen begynder med dig --- og mig.Når du søger Gud frem for alt andet, så vil Han forvandle dig, og Han vil skinne igennem dig (Matt.5.14), og mennesker vil få deres liv forvandlet igennem dig: "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift"(Matt.6.33). Formodentlig en af grundene til at Maria, der valgte at sidde ved Herrens fødder, var den der havde valgt den gode del..(Lk.10.42). Eet er fornødent:Søg Herrens nærhed, prioriter den over alt andet, så skal dette "andet" - incl. vækkelse - gives dig i tilgift, for vækkelse fødes af din kærlighed til Gud, ikke af modeller.
Som så meget i vort kristne liv, starter det med et valg, dit valg, og hvorvidt du handler på dette valg eller ej.......
29-8-2005
I Matthæusevangeliet kap.12.25, hører vi Jesus sige at "Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå".
En typisk dansk provinsby, med fire fem forskellige menigheder, er et fysisk udtryk for en sådan splid. Til forargelse for de ikke-kristne, der må høre så megen kristelig tale om enhed,kærlighed og om at vi alle har den samme Far, men må se at de kristne indbyrdes, end ikke kan enes om at fejre deres fælles Herre --- sammen! En sådan by kan ikke bestå, siger Jesus, og man fristes næsten til at tilføje:"det fortjener den heller ikke". Et stort ansvar ligger således på de kristne, ikke mindst de kristne ledere.
Hvad så med nationen fristes man til at spørge? Ja, hvad med dig selv? Jesus advarer også:"Ingen kan tjene to herrer". Hvem tjener du, Gud eller mammon? Er jeg som kristen splittet i mit personlige forhold til Gud, så vil byen og nationen også være splittet. Jo flere jo værre.
Jeg kan gøre noget for at jeg ikke er splittet i mit eget personlige gudsforhold, og jeg kan gøre noget for, at der er enhed og ikke splittelse, i det geografiske område hvor Gud har placeret mig.
Da Bibelværkstedet startede som menighed, lå enheden imellem de kristne på Lolland Falster dybt i vore hjerter. Lad os holde fast ved denne drøm, denne længsel, den er - som ovenstående skriftsted viser - født af Gud selv.
Vi vil derfor i dette efterår bede sammen med "Pinsekirken" og "Ny Livskvalitet" om enhed i Kristi Legeme her i byen, og vi vil sammen med alle de kristne samles i "Bedehus Danmark", i de forskellige menigheder, og sammen søge Herren i bøn.
Gør du hvad du kan, for at vi i fællesskab kan opfylde Jesu sidste bøn:"at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig"(Joh.17.21).
25-6-2005
I Filipperbrevet 4.8 opmuntrer Paulus os således:” I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde”.
En god tekst at starte sommerferien på, for i ferietiden har vi muligheden for at prioritere vor tid anderledes end vi plejer, at bruge mere tid på det ”der er værd at elske”, at lægge os alt det på sinde, vi normalt døjer med at nå på en normal stresset arbejdsdag, hvor omstændighederne ofte fylder mere end godt er.
Det er mit håb, at alle der læser disse linier må få muligheden for at gribe den enestående chance, sommeren er, til at lade sig ”forvandle, ved at sindet fornyes” sådan at vi hver især kan skønne, hvad der er Guds gode og fuldkomne vilje for vore liv (Rom.12.2). Griber vi denne mulighed, vil vi vende styrkede og opmuntrede hjem til hverdagen.
Rigtig velsignet og udbytterig sommerferie til dig der læser dette, og din familie.
P.Martin
NB: Husk nu at få Guds ord med i bagagen!
29-4-2005
I Anden Samuelsbog (kap.18) hører vi hvordan David, i krigen mod sin oprørske søn Absalom sender sin hær ud i tre afdelinger, hver med sin hærfører. Først vil kong David med ud og lede slaget, men han lytter til sine generalers råd, og af politiske og sikkerhedsmæssige grunde vælger han så at blive hjemme. Der er således enhed imellem David og hans officerer, derfor er de stærke, og derfor kan tropperne sendes ud i ”enheder” (vers 4), det vil sige de er ét, tænker ét og vil ét. Det var nødvendigt, for Efraimskoven, hvor slaget stod, ”fortærede den dag flere, end sværdet fortærede” af Absaloms folk (vers 8)! Efraimskoven har været et farligt område, et tæt vildnis hvor grene og buske kunne gøre stor skade på en hær i panik. Vi husker hvordan Absalom blev fanget, ved at hans hoved hang fast i et stort træ, så at han hang og dinglede mellem himmel og jord (vers 9), et nemt offer for Davids generaler.
Denne dramatiske beskrivelse af opgøret imellem Absalom og David, kan passende bruges på menighedernes situation i lokalområdet. Det er vigtigt at vi er enige, det er vigtigt at menighederne i regionen er enige, et vi kæmper i ”enheder”, at der er en overordnet strategi, som alle efter bøn og samtale kan blive enige om, sådan at omstændighederne (Efraimskoven) ikke overmander os, at vi ikke splittes og slås på flugt som Absaloms tropper. At forvirring og manglende enhed og planlægning, ikke fortærer flere i kampens hede end modstanderens sværd.
Alt for tit sidder vi i hver vores lille boks, planlægger og regerer, for kun at finde ud af, at den dato hvor vi har planlagt et møde med Gudsmanden, der har nabomenigheden planlagt et møde med Gudskvinden. Fjorten dage efter at gæsteprædikanten har været i den ene menighed, kommer samme prædikant til nabomenigheden, osv. Tænk hvis man snakkede sammen først: Så havde man fælles fokus og målretning, eller bedre endnu: man havde måske holdt et fællesmøde, halveret udgifterne, fået dobbelt så mange mennesker, og været et vidnesbyrd for byen.
Ofte er vi menigheder vor egen værste fjende; tænk om vi kunne arbejde sammen, tænk om vi huskede på apostlen Paulus ord om at legemet ”har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som der er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus” (1 Kor.12.12). Hvem er vi, at vi vover at handle som om, at vi alene er Kristi Legeme?
Jesu sidste bøn var, at vi måtte blive fuldstændig ét, som Faderen og ham er ét, ”for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig” (Joh.17.23). Hvis vi har sådan en nød for nationen, for at se vækkelse og mennesker frelst, hvad så om vi begyndte med at søge enheden med andre dele af legemet, i det område hvor Gud har sat os, i stedet for selvtilstrækkeligt at søge vort eget. Splittede formår vi ikke en brøkdel af, hvad vi formår i ægte enhed. Lad os sammen bede og arbejde for at Jesu bøn må blive opfyldt, gerne begyndende med Lolland Falster.
1-3-2005
I Jakobs brev 1.7 hører vi, at et tvesindet menneske ikke skal påregne at få noget bønnesvar fra Herren. Det er jo sådan, at i det naturlige forandre tingene sig hele tiden, nogle gange til det bedre, andre gange til det værre. Omstændigheder forandrer sig konstant. Hvis vi hele tiden begrænser os til at se på omstændighederne, bliver vi tvesindede mennesker, der stoler lidt på Gud og lidt på omstændighederne. Jesus derimod, provokerer os ved at fortælle, at vi skal tro på, at vi allerede har fået det, vi beder om, så får vi det (Mk.11.24)! Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan jeg nu også kan være sikker på, at jeg får det, jeg beder om? Svaret er, at vi ganske enkelt må ha´ konsulteret Guds ord, før vi beder.
Når vi ved, hvad ordet siger vedrørende et særligt område af vort liv, der hvor vi har et behov, så kan vi komme til Gud i tro på ”at han er til og lønner dem, som søger ham”, ”for uden tro er det umuligt at behage ham” (Heb.11.6). Derfor skal vi måske ikke bede så meget, før at vi ved, hvad Guds ord har at sige, om det vi ønsker at bede om.
Gå med andre ord ind i ordet, undersøg hvad ordet har at sige til det, der optager dit hjerte, før du beder. Gør du ikke det, giver du djævelen alle muligheder for at fratage dig dit bønnesvar gennem omstændigheder, også selv om du beder. Vi kender alle til at bede om noget, og så sker der faktisk det stik modsatte af, hvad vi har bedt om. Hvorfor? Hvor vi glemmer at konsultere ordet, og snarere beder i panik end af overbevisning, hvorved vi giver djævelen alle muligheder for at angribe os, for at få vor tro til at vakle. Hold fast på det Gud har sagt, og ikke på hvordan omstændighederne, der ofte kan virke uoverskuelige, ser ud. Således beder den retfærdiges bøn, som Jakob taler om, og som ”formår meget, stærk som den er” (Jak.5.16).
Her aner man også lidt af det potentiale, en bedende menighed er udrustet med, når det gælder åndelig krigsførelse i et lokalområde, for ”alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader” (Mt.18.19). Lad os i fællesskab i menigheden, bruge de næste par måneder til at bede om, hvad vi ved er Gud velbehageligt, nemlig at vi hver især vender tilbage til vor første kærlighed (Åbn.2.4), at vi hver især aflægger al lunkenhed, og bliver brændende af nidkærhed for Herren (Åbn.3.16), sådan at vi hver især, som enkelt individer og som menighed, må bære Åndens frugt (Gal.5.22), for det er til syvende og sidst, hvad det handler om, for kun herigennem kan vi herliggøre Gud (Joh.15.1-8).
16-12-2004
"Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres" (Mt.5.3) siger Jesus til disciplene. Tit talte Jesus om Guds rige, som ikke er som verdens rige, med dets ambitioner og stræben. Jordens rige har en babelstårnsmentalitet: at bygge store civilisationer uden Gud er mange menneskers mål. Her kan de rejse monumenter over egen formåen og magt. På kultiveret vis slipper mennesket sine lyster og selviske stræben løs, for at ophøje sig selv og nyde sin magt. Vi forsøger at beherske livet, regerer over andre, være vor egen gud, mens vi undertrykker andre.
En sådan selvtilstrækkelighed er dømt til at mislykkes, derfor falder historiens imperier, det ene efter det andet.
Jesus taler om et helt andet rige, hvor der findes en anden konge, andre love og principper, andre grænser og andre medborgere. Det er et andet land, med en anden by. Det går tværs igennem alle riger, kulturer og civilisationer. Dette rige findes på jorden, men har sit udspring, sin hjemstavn og sit slutmål i himlen! Det er om det rige Jesus taler, uanset om man nu lever her på jorden eller borte i himlen.
Hvordan kommer man dertil? Gennem åndelig fattigdom, ydmyghed. Hvad er man så? Salig! En fattig har ikke noget i sig selv, han vil hele tiden være afhængig af en anden. Han må have hjælp. Han behøver nåde og strækker sine tomme hænder ud. Sådanne mennesker er velkomne i Guds rige. Stoltheden, selvhævdelsen og selviscenesættelsen kommer aldrig ind, men det gør den fattige i ånden. Salig er han!
Måtte alle i Bibelværkstedet være præget af denne åndens fattigdom, så vil 2005 blive et rigt og velsignet år.
Godt Nytår!
23-10-2004
Ordet "trofasthed" kan egentlig deles op i to ord, nemlig i "tro" og "fasthed". Tro har med andre ord med fasthed i troen at gøre. Dagligt må vi vende om, vende tilbage til Faderen, til hans hus, til menigheden.
Du husker måske din første brændende kærlighed til Jesus, da du mødte ham for første gang. Tro er, som Ulf Ekman rigtigt påpeger det, ikke et smart lynkursus i hvordan man kaster bjerge i havet, men tro har snarere med trofasthed at gøre; det lange seje træk, der belønnes med sejrskransen.
Altså, det handler mindre om principper, mere om ægteskabelig troskab mod Gud (Efs. 5.31-33), en kærlighed som elsker Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og hele sit sind (Mt. 22.37). Det handler ganske enkelt om alle 100 %!
Kærlighed har med en relation at gøre, det er i relationen at kærligheden viser sig - eller det modsatte. Kærligheden kan man ikke beholde for sig selv, man må dele den med næsten, dog først og fremmest med brødrene og søstrene i menigheden, i Legemet (Joh. 17.9, 1 Pet. 2.17).
De ord vi taler til/om hinanden er enten liv eller død (Ord. 18.21). Hvad du har i hjertet er hvad der kommer ud af din mund. Når Legemet er i harmoni (indbyrdes kærlighed) så bliver missionsbefalingen en leg (Jh. 13.55). Lad os hjælpe og opmuntre hinanden med at være trofaste overfor Faderen, for derigennem hjælper vi ikke kun os selv, men næsten bedst muligt.
Bibelværkstedet
Engboulevarden 28A
4800 Nykøbing F
Tlf. 54 82 71 78
pastor@bibelv.dk