Nytårsforsætter

Har du prøvet at stille dig selv som opgave at efterleve nogle nytårsforsætter, og har du oplevet, at efter
relativ kort tid, så er de (igen i år) opgivet?

Sørine Gotfredsen har nogle gode bud på hvorfor det er sådan (Berlingske Tidende, 3. jan. 2020). Hun påpeger at nytårsforsættet er udtryk for to ting:

  1. Det ene er at mennesket har en iboende længsel efter at forbedre sig. I Nytårsforsættet ligger den
    dimension at vi altid kan begynde forfra. Her ligger et element af genfødsel og
    nybrudsfornemmelse. Dette kan for mange virke enten tillokkende eller skræmmende. Vi ser
    tilbage på hvad vi har opnået, samtidig med at vi sætter os mål for, hvordan vi skal forandre os.
  2. Mange mennesker har i dag en tro på, at de kan forme deres egen skæbne og personlighed. Sørine
    Gotfredsen påpeger at hvert nytår bliver den form for selvpineri systematiseret: nu skal vi indse,
    hvor langt vi er fra idealet, og det skal der så laves om på. Vi lever jo som bekendt i et ekstremt
    præstationssamfund, hvor vi hele tiden presses for at ændre og forbedre os!
    Et håndgribeligt mål at sætte sig i den forbindelse, er at få en flottere krop, samtidig med at mange
    mennesker i dag mener at de er ok i forhold til anstændighed og etik!!

Når nytårsforsætterne ofte mislykkes, konkluderer præsten Sørine Gotfredsen, er det fordi vi er syndige og faldne mennesker. Ulykkeligvis er vi ikke tilfredse med hvem vi er, selv om kristendommen lærer os at vi
har en grundlæggende værdi, hver især. At vi er gode nok. At vi er skabt i Guds billede og at Han elsker os, som vi er i al vor ufuldkommenhed. Vi har mistet troen på, at vi er værd at elske, og vi tror derfor, at når vi når nogle bestemte mål, så bliver vi mere elskelige!

Gid 2020 må blive året, hvor flere tager imod Jesu nåde og fred, og færre forsøger at tilpasse sig tidsåndens krav til hvordan vi bør være.
Godt Nytår!

Leave a Reply