Blog Shortcode - Bibelværkstedet

I Kristeligt dagblad kunne man forleden læse at ”Sveriges kristne råd” her op til valgkampen i september, retter en skarp kritik af landets asylpolitik. De skriver blandt andet at landets folkevalgte politikere bør forsvare menneskerettighederne og vende tilbage til fortidens mere åbne asylpolitik. Underskrivere er den svenske ærkebiskop, den svenske katolske kardinal, ærkebiskoppen i den syrisk-ortodokse kirke, lederen af Equmeniakyrkan samt generalsekretæren i Sveriges kristne råd. Jeg må indrømme at jeg ikke begriber hvordan kristne kirkeledere kan skrive et sådant indlæg. Sveriges åbne asylpolitik har hidtil kostet samfundet milliarder af kroner, der kunne være brugt på ældrepleje og uddannelse. Den har betydet at byer som Malmø og Göteborg er blevet nærmest uboelige for almindelige fredelige mennesker, p.g.a. bandekonflikter, gadevold og gadedrab. Malmøs jødiske befolkning er for længe siden rejst bort, de kan ikke færdes i sikkerhed længere. Borgmesteren udtaler, at man ikke kan forvente andet, sådan som Israel opfører sig! Unge kvinder kan ikke længere gå i sikkerhed på offentlig vej uden at risikerer at blive voldtaget, ældre mennesker udsættes for hjemmerøverier, og der findes flere kvarterer hvor politi og brandvæsen ikke kan komme... Er det ikke en af kirkens opgaver at beskytte sin egen befolkning mod islamiske terrorister og kriminelle voldsmænd? Ikke alene er man tilsyneladende ligeglad, men man opfordrer politikerne til at speede op for samfundets totale opløsning. Tidligere har den svenske statsminister udtalt, at enhver der vil til Sverige er en svensker, og at Sverige burde foregå verden som et godt eksempel, ved at blive en ”humanistisk stormagt”. Flere prognoser pegede sidste år på, at efter år 2050 ville den muslimske befolkning komme op i nærheden af 50% af Sveriges befolkning. I konsekvens heraf ønsker politikerne i dag at bremse noget op, hvortil landets kirkeledere råber vagt i gevær: ”Nej, nej, luk grænserne mere op som i 2015-16”! Hvis så bare de kristne drev mission iblandt disse hundredtusindvis af muslimer, så kunne man da have en vis respekt for deres opfordring, men mission er for dem et fyord, det handler om ”dialog”. Forstemmende! Hvad siger Biblen om at have andre guder? At ingen kommer til Faderen uden gennem Jesus Kristus (Jh.14.6). Hvordan kan man så indskrænke sig til ”dialog” når det handler om menneskers evige frelse. Hvordan kan Roskilde biskop gå til stor moske-indvielse, når han ved at i moskeen dyrkes en afgud? I Apostlenes gerninger hedder det, at Gud af ét menneske har … skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo (ApG.17.26). Kan man forestille sig at Gud skulle fremme at Islam, der jo ikke kun er en religion, men også en politisk ideologi, skulle overtage magten og kontrollen over (tidligere?) kristne områder og grænser? Måske, tiden løb jo på et tidspunkt ud for de kristne samfund i Nordafrika og Tyrkiet. For at straffe nationernes frafald fra troen kan det ikke udelukkes, at turen nu er kommet til Europa, og stiller Jesus ikke spørgsmålstegn ved om Menneskesønnen når han kommer, overhovedet vil finde troen på jorden (Luk.18.8)? Men at kristne kirkeledere, hvis opgave det er at varetage, forkynde og beskytte den kristne tro, i et velmenende forsøg på at hjælpe nogle stakkels kvoteflygtninge (som vi selvfølgelig skal hjælpe i den udstrækning der er rimeligt/muligt) skal opfordre til at lukke ulvene ind til fåreflokken er beskæmmende. Hvad kan vi gøre? Vi kan folde vores hænder og bede, og ikke bøje hovederne og stryge langs murene, fordi nogle kalder os ukærlige mørkemænd og det der er værre. Salme 2 anbefales varmt til meditation. Hvorfor er folkeslagene i oprør? Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren og mod hans salvede: »Lad os sprænge deres lænker og befri os fra deres reb.« Han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem. Så taler han til dem i sin vrede og forfærder dem ved sin harme: »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: »Du er min søn, jeg har født dig i dag. På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og den vide jord som arvelod. Du skal knuse dem med et jernscepter, sønderslå dem som pottemagerens kar.« I konger, vær nu kloge, tag imod råd, I jordens dommere: Tjen Herren i frygt! Kys hans fødder i rædsel! Ellers bliver han vred, og I går til grunde; for hans vrede blusser hurtigt op. Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.

Fastetiden

Beskyttet: Prædikener

To domme

Hvorfor er Trump så upopulær?

Hvorfor lukke ulvene ind til fåreflokken